Gå til hovedindholdet Gå til undermenuen

Elevbogen er fyldt med stof og er et godt centrum i materialet

Årets elevbog er skrevet af den populære børnebogsforfatter Anne Sofie Hammer. Ud over hovedfortællingen 'Biira og leoparden' har hun også skrevet tre læs let-eventyr fra Uganda til bogen.

Bogen rummer desuden masser af faktastof og illustrationer. Den er oplagt at bruge som centrum i et forløb, men man kan også bruge materialet uden. Der er lydbøger og læsetræning. 68 sider i stort format.

Anne Sofie Hammers fortælling i elevbogen tager udgangspunkt i kernen af årets rejse og årets projekt. Desuden er den fuld af faktastof i små bidder, der giver eleverne en fin introduktion til hele Uganda og børnenes dagligdag dèr. Derfor fungerer den rigtigt godt som rød tråd i et forløb.

Den er oplagt at bruge som centrum i et litteraturfagligt danskforløb. Og så er den bare spændende læsning.

Men du kan sagtens bruge materialets opgaver, film, website og andre dele til et forløb uden elevbogen. Mange lærere bruger dog så fortællingerne som intro – eventuelt ved at læse højt eller høre dem som lydbøger.

'Biira og leoparden' af Anne Sofie Hammer – plus tre små eventyr

Anne Sofie Hammer er nok bedst kendt som mor til 'Villads fra Valby'. Men hun har også skrevet en lang række andre både sjove og alvorlige bøger, blandt andet 'Paris Belinda Hansen', 'Jeg tæller mine skridt' og den prisbelønnede 'Vi ses, Pellerøv'. Senest har hun haft stor succes med den humoristiske serie om 'Mig & Mille'.

Hendes fortælling 'Biira og leoparden' bygger på det virkelige liv i de små landsbyer i Ugandas frodige Rwenzori-bjerge – og der er drama fra første side:

Man skal ikke tale om leoparder. Så kommer de. Det siger Biiras bedstefar. Men lige nu spekulerer Biira mere på, hvor hendes far er henne. Han tog til byen for at sælge grøntsager, men han har været væk i dagevis nu, og ingen vil tale om det.

På vej til skole mødes Biira og hendes lillesøster, Kara, med børnene fra landsbyen på den anden side af dalen. Blandt andet Kule, drengen med det lysende smil. Og Sabiti, skolens mest populære pige.

Lige i dag er skolevejen forsvundet under et kæmpe jordskred. Jorden har også skubbet til flodbredden og til den smalle bro, de skal over.

Da broen styrter sammen og sender Biira og Kara og Kule på hovedet ned i det iskolde vand, gør Biira alt, hvad hun kan for at redde dem. Hun får brug for sine evner til at klatre og balancere. Og for sit mod.

For hvad gør tre børn, når de skal finde vej gennem en fremmed skov, mens mørket falder på? Og hvad med leoparden, som Biira fik øje på, lige inden hun styrtede i floden? Vil den beskytte børnene, eller vil den gå til angreb med sine lange, spidse tænder? Og har Sabiti ret i sine ondskabsfulde antydninger af, at Biira og Karas far har fældet træer i skoven ulovligt?

Til de yngste læsere rummer bogen desuden tre korte eventyr med inspiration fra Uganda – også skrevet af Anne Sofie Hammer.

Lydbøger, små eventyr og læsetræning

Elevbogen kan bruges i danskundervisningen på flere måder. Bogen er på 68 sider i stort og flot format, med stor skrift, og med tekster i varierende længde og lix. Hovedfortællingen egner sig som selvlæsning for gode læsere i 3. klasse og opefter. De små eventyr er skrevet i lavere lix.

På hjemmesiden får svage læsere i klassen læsestøtte. Vi lægger nemlig både hovedfortællingen og eventyrene ud til eleverne som onlinebøger med tekst og oplæsning. I kan også høre dem som rene lydbøger – eller bruge bogen til højtlæsning i klassen.

Masser af faktastof i små bidder

Elevbogen rummer masser af godt faktastof om livet og naturen i Uganda. Det er skåret op i små bidder som billedtekster, faktabokse, ordforklaringer og temasider, der knytter an til emner fra fortællingen – og til de emner, som eleverne får foldet fuldt ud på hjemmesiden og i arbejdet med opgaverne.

Bogen er gennem-illustreret med flotte billeder fra Uganda af den danske fotograf Jeppe Gudmundsen-Holmgreen og med sjove, fabulerende illustrationer af de to tegnere Line Malling Schmidt og Dorte Bengtson.

Bestil klassesæt nu

Trykt klassesæt 200 kr.
(Pris ekskl. moms)

  • 30 elevbøger
  • 2 lærervejledninger
  • Adgang til app og web

Bestil trykt klassesæt

Bestil gratis PDF-klassesæt

Det får du med et gratis PDF-klassesæt

  • Elevbogen som PDF
  • Lærervejledningen som PDF
  • Fuld adgang til web-univers med alle opgaver, web-værktøjer til elevproduktion, iPad-app, film, lydbøger, læsestøtte og lærermaterialer.

Se elevbogen fra 2023

Sidste års elevbog giver dig et godt indtryk af, hvordan den nye udgave for 2024 er indrettet og fungerer – selv om alt indholdet bliver nyt.

Elevbogen fra 2023

Se lærervejledning fra 2023

Sidste års lærervejledning giver dig et godt indtryk af, hvordan den nye 2024-udgave vil fungere – selv om indholdet selvfølgelig bliver helt nyt.

Lærervejledning fra 2023

Vær med gratis: 1.200 klasser planter et træ!

1.200 danske klasser kan gratis være med til at hjælpe naturen både i Danmark og i Uganda. Men I skal tilmelde jer nu - det er først til mølle.

Hver klasse får helt gratis leveret et hjemmehørende træ til skolen fra WWF og VELUX Gruppen. Det skal I plante. Og for hvert træ planter WWF og VELUX 10 træer i Uganda. Klassen får også et fint diplom.

Info og tilmelding her

Del på Facebook